Min mor startede bilen, rullede vinduet ned og smilte til Helena. ,,Vi ses smukke” sagde hun. ,,Vi ses faster” sagde hun og smilede tilbage. Nu kørte vi.
Jeg startede min ipod, og fandt mine Tokio Hotel sange. An deiner seite (ich bin da) startede, og jeg smilede en smule. ,,Tyskland her kommer vi” sagde min mor og smilte til mig, men jeg ignorere hende. ,,Ich bin da, wenn du willst. Schau dich um, dann siehst du mich. Ganz egal, wo du bist. Wenn du nach mir greifst, dann halt ich dich” sang jeg med, og min mor smilte. Hun havde altid sagt at jeg sang fantastisk, jeg troede bare ikke på det. Det var faktisk det sidste min far havde sagt til mig. ,,Jeg vil altid huske din fantastiske stemme. Du vil synge for mig i himlen. Du er min engel.” Jeg begyndte at smile. Min far var død allerede da jeg var 6 år gammel. Men alligevel husker jeg det så tydeligt, som min 14 års fødselsdag, som var for 3 måneder siden.
,,Chill?” lød det fra min mor. Det kaldte hun mig altid, og det havde hun altid gjort, selvom jeg rigtig hed Chilli. Det var et lidt mærkeligt navn, men jeg kunne godt lide det. Jeg tog mine headphones af, og kiggede på hende. ,,Hvad hedder den sang du sang i går?” spurgte hun. ,,Wenn Nichts Mehr Geht
” svarede jeg. Hun smilte, - ,,Vil du ikke synge den igen?” Jeg smilte og begyndte. Jeg tror mest det var for at vi ikke bare sad, i 2 forskellige verdener. ,,Har du sunget for far for nylig?” spurgte hun. Jeg smilte. Jeg sang altid for far. Flere gange om dagen.
Vi nåede endelig den sidste resteplads inden tysklands grænse, og mor stoppede på den. Jeg kiggede på hende med et blik der sagde, hvorfor? Hun smilte. ,,Skriv en sms til dine venner, og sig det er nu. Jeg nikkede og tog min mobil frem.
,,Hey ppl?
Det her er så den sidste sms jeg sender til jer… Jeg sidder på den sidste resteplads før Tysklands grænse. Jeg elsker jer okay? Husk det. Jeg lover at skrive til jer næste gang jeg er i DK. Jeg vil se jer alle når jeg kommer tilbage! LOV MIG DET!
Og for jeres eget bedste? Ikke svar på den her sms. Det vil koste jer totalt meget.
- Chilli”
,,Så er jeg klar” sagde jeg og satte mig ind i bilen. Vi kørte videre, og nu over Tysklands grænse.
Grunden til at vi skulle bo i Tyskland var 100% min mors arbejde. Hun var blevet forflyttet til Tyskland. Hun havde faktisk et ret sejt arbejde… Koncertarrangør. Jeg kom altid gratis til koncerter. Det var så fedt! Men alligevel. Kunne hun ikke bare arrangere koncerter i Danmark? Så kunne jeg blive hos mine venner og veninder.
Vi kørte videre. Vi skulle hele vejen til Magdeburg. ,,Er du sulten?” spurgte min mor. Jeg rystede på hovedet. Jeg havde spist lige før vi kørte. Jeg havde været på McDonald’s med Helena. Det var nærmest bare vores ting at gøre.
Jeg faldt i søvn, og vågnede først da min mor åbnede bagagerummet. Vi holdt i en garage. ,,Er det her?” spurgte jeg. ,,Hmm” svarede hun bare. - ,,Prøv at løb ud til vejen og se huset!” Jeg havde egentlig aldrig set et eneste billede af huset. Jeg åbnede døren og løb. På vej derud løb jeg forbi forhaven. Wow! Tænkte jeg bare. Jeg løb midt ud på vejen og kiggede først på de andre huse. De var store og flotte. Det lignede sådan et rigtig fint område. Ligesom de steder i Danmark hvor der kun bor gamle mennesker. Jeg vendte mig om, og kiggede på huset. Det var stort, og designet lignede en mini udgave af et slot. Det var fantastisk. Taget så gammelt ud, men alligevel kunne man se at det var nyt. Huset var af mursten og der var trappe op til døren. ,,Mor! Det er fucking fantastisk!” råbte jeg. Hun kom ud til mig, og krammede mig. Hun gav mig nøglen, ,,kig på det.”
Jeg løb hen til hoveddøren og åbnede den. Gangen var stor, og henne i hjørnet var der en rundtrappe. Fra gangen var der 4 døre. Jeg kiggede ind af alle sammen. Bagved den første var der et utroligt køkken. Stort og moderne. Bagved den anden var stuen. Den var stor. Væggene var lyse og der hang en rigtig flot lysekrone. Bagved den tredje var der badeværelset. Det var ekstremt! Det var chokoladelatte-farvet, der var badekar og små lamper hængene på væggen. Bagved den sidste dør var der et lille skab. Det var til jakker og sko. Jeg løb ovenpå og kiggede. Jeg kiggede på alle værelserne. Der var 7 ovenpå. Da jeg var på vej ned så jeg en dør mere. Hvor mange værelser er der lige?! Tænkte jeg. Jeg gik derhen og kiggede. WOW! Tænkte jeg så snart jeg åbnede døren. I den anden ende af rummet var der en dør ud til en altan. Gulvet var hævet ved det hak i væggen, hvor der var plads til et skab og der var lyst. ,,Mor?! Må jeg gerne få det her værelse!?” råbte jeg ud fra altanen. Hun kiggede op. ,,Tag det værelse du vil have!” råbte hun. Jeg smilte til hende, og lukkede døren igen. Jeg satte mig på gulvet og kiggede rundt. ,,Yes!” råbte jeg.
Jeg hørte en bil så jeg kiggede ud. Det var flyttebilen. Jeg løb ud til den, og ventede på at den blev åbnet. Jeg hoppede ind i den, og ledte efter en rød papkasse. Den var let at finde, det var den eneste røde kasse. Resten var brune. Jeg tog den, og løb ind i stuen. Jeg satte mig på gulvet og pakkede den op. Der var en helt masse bobleplast, men det vidste jeg godt. Det var mig der havde pakket den. Jeg tog forsigtigt vasen op. Det var faktisk en urne. Min fars aske lå i den. Men jeg syntes urne lød så grimt. Jeg stillede den ovenpå pejsen henne i hjørnet. Jeg satte mig på gulvet og begyndte at synge. ,,’Cuz your everywhere to me! And when I closet my eyes it’s you I see. You’re everything that makes me belive… I’m not alone..! I’m not alone..!” Jeg rejste mig igen, og kyssede vasen. ,,Jeg elsker dig far” hviskede jeg.
Jeg løb ud igen for at hjælpe mor. ,,Her er nogle af dine kasser” sagde hun da jeg kom derud. Jeg tog en af gangen, og løb op på værelset med dem. Mor fulgte efter mig derop. ,,Kan du lide farven?” spurgte hun. Jeg nikkede og smilede stort. Hun kastede en rulle tape til mig, ,,så gå i gang!” grinte hun, og gik ned for at gå i gang med køkkenet.
Jeg ledte efter min kasse med alle mine plakater i. Der! En lille papkasse. Ikke særlig høj. Jeg trak den midt ud på gulvet, og åbnede den. Havde jeg virkelig så mange? Det var en helt papkasse der var fyldt. Med papir! Det var nærmest sygt. Alle mine gamle Tokio Hotel plakater var øverst. Det var nærmest halvdelen af kassen. Resten af dem havde faktisk aldrig været hængt op. Der havde aldrig været plads nok. Jeg satte alle dem op jeg kunne. Til sidst kunne jeg ikke nå højere op. Jeg var ikke særlig høj. Faktisk kun 160 cm. ,,Mor! Har du en stige?” råbte jeg. Der gik kun omkring et halvt minut, før jeg kunne hører hende komme op af trappen, med den. Jeg fortsatte glad, og inden længe var 2 vægge fyldt med Tokio Hotel plakater. Jeg nåede endelig til de plakater der aldrig havde været hængt op. De fyldte næsten den sidste væg. Jeg havde talt imens jeg hang op. 236 plakater. Det var lidt sygt. Men også ret fedt. Min mor kom op med mit Tokio Hotel flag. Hun havde lige vasket og tørret det. ,,Wow. Det er flot!” sagde hun. Jeg smilte, og tog imod flaget. Hun hjalp mig med at hænge det op. Man kunne næsten ikke se mine vægge. Kun det lille mellemrum imellem plakaterne. ,,Kan du lide det?” spurgte hun. Jeg nikkede. Der var et stykke bart væg, der hvor min seng skulle stå. Jeg kiggede ned i kassen og smilede. Jeg tog et billede frem af Helena og mig, og hang det op. Jeg smilte igen, og kiggede så på min mor. ,,Hun kan bare komme på ferie her” sagde hun. Jeg grinte. - ,,Ja! Det ligner jo også et helt hotel!”
Vi gik ned i køkkenet. Flyttemændene havde hjulpet hende, med de tunge ting, så hun var allerede færdig. De kom ind med min seng. ,,Hvor skal den her stå?” spurgte den ene. Han var høj, veltrænet, lyshåret og havde et vildt sødt smil. ,,Ovenpå. Værelset lige ved trappen” svarede min mor, og smilede. De gik op ovenpå. ,,Wow! Han er da lækker!” udbrød jeg. Min mor grinte. ,,Han er da ret flot” svarede hun. ,,Go for it!” grinte jeg. ,,Hvor skal den stå!.?” blev der råbt ned af trappen. Jeg løb for at vise dem det. ,,Chill! Spørg lige om de bliver og spiser!” kaldte min mor. Jeg svarede ikke, og løb bare op af trappen.
,,Henne i hjørnet” sagde jeg, og pegede. De smilte og satte den på plads. ,,Hvor gamle er i?” spurgte jeg og smilte. ,,Jeg er 30, og det her er min nevø. Han er 18” sagde han. Jeg smilte. ,,Min mor sagde at jeg skulle spørge, om i ikke ville blive og spise med?” Ham med det lyse hår, kiggede på sin nevø, og så nikkede han, - ,,Jo… Vi har alligevel fri om lidt.” ,,Fedt. Jeg går ned og siger det til mor!” grinte jeg, og løb så ned af trapperne.
,,Hva så tulle?” spurgte hun. ,,De bliver” grinte jeg. - ,,Men jeg går lidt ud” sagde jeg, og gik hen imod døren. Min mor svarede ikke. Men det betød bare ja.
Jeg gik ud igennem haven. Græsset var rigtig flot grønt. Der var roser langs hegnet og nogle japanske kirsebær træer stod rundt omkring. Haven var fantastisk, og den passede perfekt til huset.
Jeg hørte nogle stemmer snakke, og prøvede at kigge igennem hækken. Der havde sikkert boet et gammelt ægtepar før, for hækken var flot og velplejet, men det betød også at jeg ikke kunne se igennem den.
Jeg løb ud på vejen for at se. Jeg kunne kende stemmen, men det tænkte jeg ikke mere over. Bare at jeg boede i et stort flot hus, i et pænt kvarter i Magdeburg! Jeg vendte mig straks da jeg så en dreng, gå ud af indkørelsen. Jeg spærrede øjnene op, og vendte mig hurtigt igen. Det var Bill Fucking Kaulitz! Jeg gjorde alt jeg kunne for ikke at skrige. ,,Hey!” hørte jeg ham råbe. Det var sikkert ikke til mig, så jeg reagerede ikke. ,,Er du en af de nye?” råbte han. Det var så sjovt. Sproget… Jeg forstod det som om det var dansk. Jeg vendte mig og kiggede på ham, ,,ja!” råbte jeg. Han løb hen til mig. ,,Bill” sagde han, og rakte mig hånden. Jeg smilte og tog hans hånd, - ,,Chilli”. Han smilte. ,,Tom! Kom her!” råbte han. Lidt efter kom han. ,,Det her er Chilli. Vores nye nabo” grinte han. ,,Tom” sagde han og rakte mig hånden, præcis som Bill havde gjort. Han rystede hovedet så hans ene lock faldt på plads. Jeg kunne ikke lade være at smile. Han var nu egentlig ret sød. Det var de alle 4. Især Gustav. Men jeg kunne ikke lade være at rødme af den måde, de begge stod og kiggede på mig. Bill smilte lidt af mine røde kinder. ,,Skal vi hjælpe med at bærer ind?” spurgte Bill. Jeg smilte til ham. ,,Ja tak… Jeg mangler kun et par kasser.” Han smilte og gik hen til flyttebilen. ,,Alle dem med ’C’ på” sagde jeg. Tom hoppede ind i bilen, og fandt nogle. Han gav 2 til Bill og tog også selv 2. Jeg tog selv 1, og gik så forrest. Da vi gik forbi køkkenet kiggede min mor med store øjne. Jeg smilte bare uskyldigt, og gik op af trappen. Jeg kiggede hurtigt om min dør var lukket. Jeg ville helst ikke have at de så, at alle mine vægge var dækket af Tokio Hotel ting.
,,Bare stil det her” sagde jeg, da vi kom hen til døren. Tom kiggede på mig, ,,Ej kom nu. Hvorfor her?” spurgte han. Jeg kiggede på døren, og smilte. ,,En piges rum er privat” svarede jeg, og kunne ikke lade være at knække sammen af grin. Bill kiggede på mig. Jeg kunne ikke lade være med at stirrer på ham. Han havde det samme tøj på som i ”Durch Den Monsun” faktisk. Og også præcis samme frisure. Jeg sukkede. ,,Jeg vil bare ikke have at i ser mit værelse” sagde jeg. ,,Kom nu Chilli” bad Bill. ,,Okay så… Men lov mig ikke at flippe ud” sagde jeg så. Bill og Tom nikkede begge. Jeg tog en dyb indånding og åbnede så døren. Begge drengene åbnede munden og gik ind. De drejede et par gange rundt, for at se alle væggene. ,,Wow!” lød det fra Bill. ,,Gustav?!” hviskede Tom fornærmet. Han havde set mine ’Gustav-collager.’ ,,Forelsket?” lød det så fra Bill. Jeg smilte lidt. ,,Det er vel ikke rigtigt? Jeg er bare faldet for hans smil, grin, stemme og det at han er så sky” sagde jeg. Bill smilte, - ,,Det lyder ret ægte… Jeg mener… Du har ikke nævnt noget med hans udseende, at han er trommeslager, hans karriere, eller noget i den stil.” Jeg smilte igen, - ,,Ja.. Men han ved jo ikke engang at jeg findes.” Det føltes ret mærkeligt at sige det til Bill. Og at Tom stod og stirrede på mig.
Jeg tog en kasse frem og åbnede den, men lukkede den straks. Det var mit Tokio Hotel sengetøj, der lå i den. Jeg stillede den i hjørnet, og fandt så en anden kasse frem. Jeg begyndte at smide de bamser der var i den, op i min seng, og lagde ikke mærke til Bill der havde smidt sig op til dem, eller Tom der gik og kiggede på mine plakater. ,,Hva så? Hvor kommer du fra?” spurgte Bill. ,,København… Danmark” svarede jeg. Han kiggede på mig med store øjne, - ,,Er du ikke tysk?” Jeg rystede på hovedet. ,,Men du taler jo så godt tysk?” sagde han overrasket. Jeg smilte, - ,,Træning, og tysk musik” grinte jeg. ,,Ha!” udbrød Tom pludseligt, - ,,Du har kysset mig på den her plakat! Der er læbeaftryk!” Både Bill og jeg fik et chok. ,,Nej… Det er Helena. Min kusine… Hende på billedet, lige over Bills hoved” grinte jeg. Han gik hen for at kigge. ,,Hun ser godt ud!” sagde Tom, og smilte. Tom syntes vel at alt der havde patter så godt ud? Men alligevel! Tom Kaulitz havde lige sagt, at Helena så godt ud! Det skulle hun bare vide, næste gang vi skrev på msn. Jeg smilte, og tog min bærbar frem. Jeg loggede på msn med de samme, og selvfølgelig var Helena den første , der skrev til mig. ,,Hej skat! Webcam?” skrev hun. ,,Ikke lige nu smukke” svarede jeg. ,,Kom nu! Please!” skrev hun så, og jeg startede en videosamtale. Jeg tænkte ikke over at jeg havde sat mig i sengen, og at Bill lå lige ved siden af mig, og kiggede med. ,,Hej smu…” nåede Helena lige at sige, før hun fik øje på Bill, der lå og smilede. Hun blev helt tavs, og stirrede bare på ham. ,,En fan?” spurgte Bill bare, og blev bare ved at smile. ,,Totalt” sagde jeg, og grinte. Helena sad stadig bare og stirrede på ham. Nu kunne Bill ikke holde masken mere, så han knækkede sammen af grin. Hvor jeg dog elskede hans grin! ,,Hvad er der?.!” Lød det fra Tom, og Helena lukkede et lille skrig ud. Tom kom løbende hen, for at se hvad der skete. Han smed sig i sengen, lige bagved Bill. Helenas øjne blev større end nogensinde. ,,Hva så?” spurgte Tom, på engelsk. Og man kunne se på hende at hun fik problemer med at trække vejret. ,,Hvordan skat?!” lød det så fra hende. ,,De er mine nye naboer!” grinte jeg. Jeg kunne se at hun ikke troede på mig. ,,Nå… Men snak med Tom… Jeg skal ordne mit værelse” sagde jeg, og rejste mig. ,,Bill! Vil du ikke hjælpe mig?” spurgte jeg. Han smilte. ,,Jo selvfølgelig” sagde han, og rejste sig. Jeg tror han havde regnet min plan ud. Tom hoppede hen og satte sig, lige foran skærmen. ,,Hva så?” sagde Tom igen, og denne her gang svarede Helena rent faktisk, ,,Ikke så meget… Hva med dig?” Tom smilte, og de snakkede videre. Tænk at hun faktisk kunne trække vejret. Jeg begyndte at sætte mit anlæg op, men jeg kunne ikke selv løfte højtalerne. ,,Skal jeg kalde på flyttemanden?” spurgte Bill. Jeg rystede på hovedet, - ,,Nej! Jeg prøver at få min mor splejset sammen med ham den ene!” grinte jeg. Bill begyndte også at grine. ,,Kom så. Vi kan godt!” lød det så fra ham, idet han tog fat i den ene ende. Jeg tog den anden, og vi kæmpede, men vi fik sat dem på plads i hjørnerne.
Efter et par minutter kunne jeg hører nogen på trapperne. Flyttemændene kom op, med mit klædeskab. ,,Hvor skal det stå?” spurgte ham den ældste. ,,Derhenne hvor der er et hak ind” svarede jeg. Jeg havde været klog, og ikke hængt plakater, der hvor skabet skulle stå. ,,For resten. Din mor sagde vi skulle kalde på dig” sagde ham den yngste så. Jeg smilte, ,,okay!” sagde jeg, og løb så nedenunder. Flyttemændene blev deroppe, hos Bill og Tom.
Jeg løb ud i køkkenet, hvor jeg regnede med at min mor ville være, men det var hun ikke. ,,Mor? Hvor er du?” Råbte jeg. ,,Stuen!” Hørte jeg hende så råbe tilbage. Jeg løb ind i stuen. ,,Hva så?” spurgte jeg. Min mor kiggede på mig, med store øjne. ,,Jeg ved det!” udbrød jeg. ,,Tom sidder på webcam med Helena lige nu!” grinte jeg. ,,Wow! Kan hun trække vejret?!” grinte min mor. ,,Jeg ved det ikke, men må jeg ikke godt gå op igen?” Hun smilte, - ,,Bliver de og spiser?” Jeg trak på skuldrene, ,,jeg går op og spørger.
Jeg løb op af trapperne, og ind på mit værelse. Tom lå stadig foran computeren, flyttemændene var i gang med at sætte mit skab lige, og Bill sad ved en af kasserne. ,,Bliver i og spiser? Vi skal have pasta?” spurgte jeg. ,,Ja!” udbrød Tom. Gider i sige det til mor?” spurgte jeg, flyttemændene der lige var blevet færdige. ,,Ja selvfølgelig!” svarede de, og gik så ned.
,,Hvad kigger du på?” spurgte jeg, Bill. ,,Billeder” svarede han. Jeg gik hen for at se, hvilke billeder det var. ,,Nej ikke dem!” udbrød jeg, og blev flov. Det var billeder fra en konkurrence på skolen, jeg havde vundet. Helena havde tvunget mig med. Det var en sang konkurrence. ,,Synger du?” spurgte Bill. Jeg rystede på hovedet. Jeg ville ikke have at han skulle vide det, han sang jo meget bedre end mig. ,,Kom nu! Syng!” sagde han så, men jeg nægtede. Han blev ved, men til sidst gav han op.
,,Der er mad!” hørte jeg min mor kalde, og vi løb alle sammen ned. Bill og Tom stod pænt og ventede ved bordet, ,,bare sæt jer” sagde jeg, og grinte. De satte sig ved siden af hinanden, og vi begyndte at spise. ,,Det smager vildt godt!” lød det fra Tom, min mor smilte som tak. - ,,Så i er altså Bill og Tom?” Bill nikkede, ,,Ja… Vi bor lige inde ved siden af” sagde Tom. Vi snakkede en del imens vi spiste. det var næsten rart. Der var altid stille, når vi spiste. Dels fordi jeg ikke spiste så meget, så jeg blev hurtigt færdig. Men også fordi det plejede at være far, der satte en samtale i gang.
Da vi var færdige med at spise, gik tvillingerne og jeg hjem til dem.
,,Hej mor!” råbte Bill. ,,Vi har en med!” råbte Tom. Hun kom ud for at se, hvem det var. ,,Hende har jeg ikke set før?” sagde hun og kiggede på Tom. ,,Det er vores nye nabo” sagde Bill, og smilte. ,,Hej. Jeg er Simone, drengenes mor” sagde hun, og rakte mig hånden, ,,Chilli” sagde jeg, og gav hende hånden.
Vi gik ud i haven, og en hund kom løbende. ,,Hey Scotty!” lød det fra en glad Tom. ,,Mor? Hvor er Cashmir?” råbte Bill. ,,Oppe på dit værelse tror jeg!” råbte hun tilbage.
Tom løb og legede med Scotty, og jeg snakkede med Bill. Pludselig ringede min mobil. Jeg fik et chok. Jeg havde jo skrevet at det var dyrt at skrive, hvem ville så ringe? Jeg kiggede på min mobil. Selvfølgelig! Det var Jay. En af mine bedste veninder. Hun var helt væk i Bill Jeg smilte, og tog den. ,,Du ved godt det her er mega dyrt, ikke?” var det første jeg sagde. ,,Jeg er da ligeglad! Du bor i Magdeburg!” grinte hun. Jeg begyndte også at grine, det gav ingen mening i den sætning. ,,Hvad så? Mødt min mand endnu?” spurgte hun for sjov. Jeg kunne ikke lade være at grine. ,,Prøv at sig hej” hviskede jeg til Bill, - ,,Men tag den hurtigt væk fra øret igen!” Han tog den, ,,Hej?” sagde han forvirret, og tog telefonen væk fra øret. Jay begyndte at skrige. ,,Det kan bare ikke være rigtigt!” hørte jeg. Det var også det eneste jeg kunne forstå. Bill kiggede forvirret på mig. ,,Det er min veninde. Jay” sagde jeg. Bill så mere forstående ud nu. ,,Lån mig hende lige igen” sagde jeg, og Bill rakte mig telefonen. Jeg ventede til hun var færdig med at skrige. ,,Kommer du ikke snart på besøg?” spurgte jeg så grinene, og jeg kunne hører hende skrige til hendes mor, ,,Mor! Jeg skal på ferie! Jeg tager hjem til Chilli!” Jeg kunne ikke lade være at grine. ,,Hun sagde sku bare okay?” lød det så fra Jay.
Jeg var glad for at vi var flyttet, lige i starten af sommerferien. Mor havde sagt at når jeg havde fået mit værelse på plads, måtte jeg gerne inviterer nogle og holde fest. Det ville blive en fest på et par dage, men det havde hun også sagt okay til.
Jeg talte lidt med Jay, og forklarede hende det hele. Og så lagde vi på. Hun måtte godt nok få en dyr telefonregning.
,,Bill?” Sagde jeg, og han kiggede nysgerrigt på mig. ,,Vil dig og Tom ikke med til min fest?” Han smilte, - ,,Hvornår?” spurgte han. ,,Så snart jeg har flyttet mine ting på plads?” svarede jeg. Han kaldte på Tom, ,,Kom så Tom! Vi skal rykke Chillis ting på plads, så vi kan feste!” Tom kom løbende med det samme. Selvfølgelig… Det var jo en fest vi talte om, så skulle Tom jo have det klar, så hurtigt som muligt.
Vi gik hen til mig igen, og direkte op på værelset. ,,Wow!” udbrød Bill, da han kom ind. Mor havde lagt mit tøj, på sengen. Jeg kan selv indrømme der nok var ret meget. Men så slemt var det da ikke?
Jeg gik i gang med at ligge tøj på plads, Bill støvede af og støvsugede, og Tom gik og satte ting op. Altså ting som små klovne, puder og bøger.
Det tog et par timer, før vi var færdige. Bill smilte til Tom, og Tom var ved at knække sammen, af grin. De hoppede begge hen i sengen, da jeg tog min bærbar frem.
Jeg loggede på facebook med det samme, og gik i gang med at skrive til folk.
,,Hey peeps!
Hva så? Nu har jeg så været væk siden kl. 06:30 i morges, og endelig er mit værelse i orden!
Mor har givet mig lov til at holde indflytterfest! Og nej! Ingen ”indflytter gave” i ved at jeg bliver flov!
Men det er på fredag (8-6) , og i skal bare senest være her kl. 17... (Ring før i er her!)
Hilsen jeres Chilli<3 ”
Jeg sendte den til et par stykker. Joy, Helena, Line, Lizzy, Kristen, Hayley, Andreas, Thomas, Michael og en mase andre.
Bill og Tom kiggede forvirret. Det forstod jo ikke dansk, så jeg oversatte.
Tom smilte skævt til Bill, og Bill nikkede. Tom tog sin mobil frem, og gemte sig imens han skrev. Det forvirrede mig meget, men jeg tænkte ikke så meget over det, for jeg fik allerede en masse svar.
De fleste sagde ja, men der var selvfølgelig også nogen der sagde nej. De fleste af dem der sagde den, var fordi de ikke kunne skaffe pengene, og så var der få der ikke havde tid.
Jeg hørte et lille klik, altså det der kommer når man får en besked på facebook.
,,Jeg kommer! Og du kan intet gøre! Mwahaha!” Det var Michael, og jeg kunne ikke lade være at grine. ,,For resten… Jeg tager TT med” skrev han. Jeg grinte igen, og tvillingerne sad og kiggede forvirret på mig, men jeg smilte bare.
,,Hvad skal du bruge til festen?” Spurgte Bill. Jeg tænkte i lidt tid. ,,Sprut, mad… Ehh… Dyner” grinte jeg. Bill forstod det. Jeg tror at Tom plejede at falde i søvn, de mærkeligste steder, når han var fuld.
,,Er du et morgenmenneske?” spurgte Bill så, og jeg nikkede. ,,Fedt! Hvis du vil have hjælp, så kan vi tage ud og handle i morgen?” forslog han. Jeg smilte, - ,,Fedt!”
Vi sad og snakkede i lidt tid, indtil jeg kunne hører det ringe på, så jeg løb ned for at åbne.
..Hej Simone?” sagde jeg forvirret, da jeg så at hende og en mand stod derude. ,,Hej Chilli, det her er min mand Gordon, drengenes stedfar” sagde hun. Gordon smilte, og jeg smilte tilbage. ,,Er din mor hjemme?” spurgte hun. Jeg smilte. ,,Mor! Besøg!” råbte jeg. Hun kom straks ud og hilste på, og jeg løb op til drengene igen. ,,Jeres mor og Gordon er her” sagde jeg og grinte.
Vi satte os igen og snakkede. ,,Hvem var det egentlig du skrev til?” spurgte jeg, Tom. ,,Ingen” svarede han hurtigt, og Bill var ved at knække sammen af grin. ,,Tom! Jeg kan se det på Bill! Hvem er det?!” spurgte jeg igen, men han nægtede at sige det, ,,du finder ud af det!” grinte han. Jeg blev ekstremt forvirret nu. Ville han dog ikke bare sige det! Jeg hadede at blive forvirret!
Tom gabte pludselig, og kiggede på klokken. Den var 00:36, og Simone og Gordon var her stadig.
Der gik ikke længe før Tom pludseligt væltede i min seng, og begyndte at snorke. Bill og jeg grinte hysterisk over det. ,,Tror du vi skal fortælle det?” spurgte Bill, imens han grinte hysterisk. ,,Det må vi hellere!” grinte jeg.
Vi faldt næsten ned af trappen, stadig grinene over Tom snorken.
